Offentlig forespørgsel vedr. vaccinationsstrategi under COVID-19-pandemien

Til Heilsumálaráðið og Landslægen

Denne forespørgsel rettes til både Heilsumálaráðið og Landslægen, da både sundhedspolitiske og sundhedsfaglige myndigheder har spillet en central rolle i beslutningerne vedrørende COVID-19-vaccinationsstrategien på Færøerne. Forespørgslen fremsættes som anmodning om alment innlit i henhold til gældende færøske forvaltningsregler.

Under COVID-19-pandemien blev der offentligt og gentagne gange fremsat udtalelser fra læger med adgang til medier som KVF og in.fo om nødvendigheden af, at 80–85 % af befolkningen blev vaccineret for at opnå flokimmunitet. Dette medførte, at også børn, unge, gravide og ammende blev opfordret — og i nogle tilfælde presset — til at lade sig vaccinere, blandt andet med budskaber som “fyri at bjarga ommuni, pápanum og grannanum”.

Undertegnede har i den forbindelse ad flere omgange indsendt og videresendt international faglig kritik, herunder udtalelser fra Luc Montagnier og Geert Vanden Bossche, som advarede mod massevaccination midt i en pandemi. Disse advarsler blev ikke besvaret.

På den baggrund, og med tanke på pandemiens epidemiologiske afslutning og mulige følger, anmodes hermed om svar på følgende:

1. Fagligt grundlag for flokimmunitet

   • Hvad var det videnskabelige og epidemiologiske grundlag for myndighedernes vurdering af, at flokimmunitet kunne opnås gennem vaccination, når de anvendte COVID-19-vacciner ikke forhindrede smitte eller overførsel?

   • Indgik vurderinger eller anbefalinger fra WHO, EMA, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i beslutningsgrundlaget?

2. Vaccination af børn og unge

   • Hvilket konkret sundhedsfagligt grundlag blev der lagt til grund for anbefalingen om at vaccinere børn og unge mellem 12 og 15 år i et forsøg på at opnå flokimmunitet?

   • Blev der foretaget en lokal risikovurdering for bivirkninger i denne aldersgruppe, herunder vurdering af nytte/risiko-forhold?

   • Blev forældre og unge oplyst om, at vaccinerne ikke var testet for langtidssikkerhed?

3. Vaccination af gravide og ammende

   • Hvilket datagrundlag blev der lagt til grund for anbefaling af COVID-19-vaccination til gravide og ammende?

   • Blev der foretaget særskilt bivirkningsovervågning eller rapportering i denne gruppe?

   • Ifølge tal fra Hagstovan blev der i 2022 registreret 4 dødfødte børn, mod blot 1 i 2021 og et gennemsnit på 1,75 for årene 2018–2021. Derudover døde 7 spædbørn (0 år) i 2022, mod kun 2 i hhv. 2020 og 2021.

   • Er der foretaget nogen form for gennemgang eller vurdering af, om den observerede stigning i dødfødsler og spædbarnsdødelighed i 2022 kan være relateret til COVID-19-vaccination af gravide og ammende?
   • Er der registreret vaccinestatus hos mødrene til de børn, der blev dødfødte eller døde som spædbørn i 2021 og 2022? Hvis ja, er der foretaget nogen analyse af disse data?

4. Kendskab til international og intern kritik

   • Var Heilsumálaráðið eller Landslægen bekendt med internationale advarsler og faglig kritik fra bl.a. Luc Montagnier og Geert Vanden Bossche, som advarede mod massevaccination midt i en igangværende pandemi?

   • Undertegnede har fremsendt dokumentation, hvor Luc Montagnier påpegede, at “epidemiologer ved, at man ikke vaccinerer under en pandemis rasen”— idet massevaccination kan skabe selektionstryk og fremme mutationer. Denne kritik blev oversendt til både sundhedssystemet og det politiske system.

   • Har myndighederne modtaget intern epidemiologisk rådgivning om dette forhold? Hvis ja, hvem blev inddraget, og hvilke vurderinger lå til grund for beslutningen om at fortsætte vaccinationen?

   • Hvis der ikke forelå intern epidemiologisk rådgivning, på hvilket andet fagligt grundlag blev risikoen for immunflugt og variantdannelse da vurderet?

5. Offentlig kommunikation

   • Hvem godkendte brugen af samvittighedsappellerende og følelsesbaserede budskaber i vaccinationskampagner, herunder rettet mod børn og unge?

   • Har myndighederne vurderet, om disse budskaber kunne virke som indirekte tvang eller skabe moralsk pres?

6. Efterfølgende evaluering

   • Har myndighederne foretaget en retrospektiv evaluering af vaccinationsstrategien og dens konsekvenser, herunder eventuelle bivirkninger eller utilsigtede virkninger?

   • Hvem bærer det faglige og politiske ansvar for strategiens indhold og gennemførelse, hvis den vurderes som værende baseret på forkerte antagelser?

Bilag og dokumentation:

Til orientering vedlæggesFolketingets Aktstykke nr. 150 (af 26. januar 2021), hvoraf det fremgår, at den danske stat anerkendte, at viden om vaccinernes effekt, bivirkninger og langtidssikkerhed var yderst begrænset ved udrulningens start. Dette dokument viser med tydelighed, at der på tidspunktet for vaccinationskampagnen ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for at vurdere hverken sikkerhed eller effektivitet i forskellige befolkningsgrupper, herunder børn, unge og gravide.

Viden og ansvar

Jeg har valgt at vedlægge Aktstykke nr. 150 fra Folketinget som dokumentation for, at der på tidspunktet for vaccinationsbeslutningerne ikke forelå afgørende viden om vaccinernes virkning eller bivirkninger. Dette er centralt for at kunne vurdere det ansvar, der påhviler sundhedsmyndigheder og politikere.

Med reference til Punkt 4 er dokumentet Tøgn tykkara er óvirilig og ger skaðan størri  vedlagt,  tidligere tilsendt Sundhedssystemet og det Politiske system, som er en palet af forhold som Sundhedssystemet skulle have orienteret sig om, hvormed lægeløftet ville have standset Covid vaccinationen i sin fødsel.

Pandemiens epidemiologiske afslutning og mulige følger

Endvidere vedlægges en oversigt over Geert Vanden Bossches vurdering af, hvordan pandemien afsluttes epidemiologisk, og hvilke forhold myndighederne bør forberede sig på. Dette dokument er udarbejdet af undertegnede, oversat fra engelsk, hvor fagteknisk tekst er gjort forståelig for lægfolk, af ChatGPT, og bygger på GVB’s egne publikationer og udtalelser.

På den baggrund anmodes myndighederne om at oplyse, om GVB’s analyse og advarsler er blevet vurderet, og hvorvidt man planlægger at reagere herpå. Hvis ikke, ønskes en begrundelse for, hvorfor denne type faglig kritik ikke har givet anledning til nærmere overvejelse.

Samtidig ønskes myndighedernes redegørelse for det epidemiologiske grundlag for, at COVID-19-vacciner fortsat tilbydes på Færøerne.

Hvilken vurdering ligger til grund for, at vaccination vurderes nødvendig og gavnlig i den nuværende pandemiske afslutningsfase – og hvordan forholder man sig til de alvorlige bivirkninger, sygdomstilstande og dødsfald, som er registreret i både nationale og internationale databaser?

Der ønskes oplyst, om der er foretaget en lokal faglig vurdering af risiko/nytte-forholdet for den fortsatte vaccinationsindsats.

Jeg ser frem til jeres skriftlige besvarelse.

Hippocrates.fo

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

SVAR FRÁ HEILSUMÁLARÁÐNUM TIL HIPPOCRATES.FO

Onsdag den 12. november 2025 kl. 15.32.35 -00.00, skrev Heilsumálaráðið <hmr@hmr.fo>:

Re: 25/29554-1 - Fyrispurningur um at fáa upplýst, uym nøkur faklig meting er gjørd av risiko- og nyttuni fyri framhaldandi koppsetingarinnsatsin.

Góðan dag,

Heilsumálaráðið hevur móttikið innlitsumbøn tína, dagfest 3. november 2025.

Heilsumálaráðið skal gera vart við, at vísandi til § 4, stk. 1 í innlitslógini, kann innlit latast í skjøl, sum ein myndugleiki hevur móttikið ella gjørt, sum liður í fyrisitingarligari málsviðgerð í sambandi við virksemi myndugleikans.

Sambært hesi áseting hevur ein myndugleiki ikki skyldu til at framleiða nýggj skjøl til eitt innlitsmál.

Av tí at tey skjøl, sum tú biður um, ikki finnast í Heilsumálaráðnum, kann innlit ikki latast.

Vinarliga

Jan Simonsen

Heilsumálaráðið

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

SVAR FRÁ HIPPOCRATES.FO TIL HEILSUMÁLARÁÐIÐ

Onsdag 12.11.2025 Opfølgning og anmodning om aktindsigt – journalnummer 25/29554-1

Til Heilsumálaráðið

Tak for besvarelsen af min henvendelse.

Jeg noterer mig, at overskriften i ministeriets svar af 3. november 2025 alene henviser til en forespørgsel om faglig vurdering af den fortsatte vaccinationsindsats. Dette dækker imidlertid kun ét aspekt af min oprindelige henvendelse, som omfattede en række dokumenterede og præcise spørgsmål vedrørende det sundhedsfaglige og politiske beslutningsgrundlag under COVID-19-pandemien.

Jeg noterer mig desuden, at ministeriet henviser til, at de efterspurgte dokumenter ikke findes i Heilsumálaráðið, og at der derfor ikke kan gives aktindsigt. På den baggrund anmodes om følgende afklaring:

1. Hvilken myndighed eller instans har været ansvarlig for at modtage eller journalisere den sundhedsfaglige og epidemiologiske rådgivning, som de politiske beslutninger om COVID-19-vaccinationsstrategien byggede på?
   

2. Er Heilsumálaráðið i besiddelse af – eller har ministeriet på noget tidspunkt været bekendt med – indholdet afFolketingets Aktstykke nr. 150, hvori det fremgår, at viden om vaccinernes effekt og bivirkninger var meget begrænset ved udrulningens start?
   

3. Har Heilsumálaráðið forholdt sig til den vedlagte faglige vurdering"Pandemiens epidemiologiske afslutning og mulige følger", som bygger på analyser fra Geert Vanden Bossche? Hvis ja, ønskes det oplyst, hvilken vurdering der er foretaget. Hvis nej, ønskes en begrundelse for, hvorfor denne analyse ikke er vurderet – i betragtning af dens faglige karakter og alarmerende indhold.
   

Jeg bemærker samtidig, at overskriften"Fyrispurningur um at fáa upplýst, um nøkur faklig meting er gjørd av risiko- og nyttuni fyri framhaldandi koppsetingarinnsatsin"ikke dækker indholdet af den oprindelige henvendelse. Denne omfattede seks klart definerede punkter, og jeg anmoder derfor om, at disse vurderes og besvareshver for sig, herunder:

1. Fagligt grundlag for flokimmunitet
   

2. Vaccination af børn og unge
   

3. Vaccination af gravide og ammende
   

4. Kendskab til international og intern kritik
   

5. Offentlig kommunikation
   

6. Efterfølgende evaluering
   

Derudover anmoder jeg hermed specifikt om aktindsigt i følgende:

• Eventuelle interne notater, e-mails, mødeindkaldelser eller mødereferater, hvoriflokimmunitetogCOVID-19-vaccination af børn, unge, gravide og ammendeer blevet drøftet.
  

• Dokumenter, hvorirådgivning fra epidemiologer eller andre fageksperterindgår i beslutningsgrundlaget for vaccinationsstrategien.
  

Dette med henvisning til, at sådanne dokumenter må forventes at være journaliseret i overensstemmelse med gældende forvaltningspraksis og regler om offentlighed i forvaltningen.

Jeg imødeser en fyldestgørende og konkret besvarelse af hver del af henvendelsen.

Hippocrates.fo

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —

RYKKJARI SENDUR LANDSLÆKNANUM TÁ EINKI SVAR ER GIVIÐ HAR SVARFREISTIN ER 10 DAGAR

16.11.2025 Manglende svar på offentlig forespørgsel og aktindsigt – sendt 3. november 2025

Til Landslægen

Jeg skal hermed høfligt rykke for svar på den offentlige forespørgsel og anmodning om aktindsigt, som blev sendt til Landslægens embedskontor den 3. november 2025– og som også blev adresseret til Heilsumálaráðið. Sagen er registreret hos HMR som journalnummer 25/29554-1.

Ifølge kapitel 4, stk. 2 i innlitslógini, skal en myndighed senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning enten:

• Træffe afgørelse om aktindsigt,
  eller

• Give besked om årsagen til forsinkelsen og oplyse, hvornår en afgørelse kan forventes.

Dette er ikke sket, og jeg beder derfor venligst om en opdatering på sagsstatussamt en bekræftelse på, hvornår der kan forventes svar.

Jeg gør samtidig opmærksom på, at anmodningen omfatter både:

• Offentlig forespørgselmed seks specifikke spørgsmål vedrørende COVID-19-vaccinationsstrategien,

• Og en anmodning om aktindsigt i relevante dokumenter, herunder interne notater og faglig rådgivning.

Hippocrates.fo

— — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — — —