HANDLER VI I PANIK?

NÅR VI IKKE TILLADER DRØVTYGGERE AT GIVE ET NEGATIVT BIDRAG TIL VORES CO2 REGNSKAB?

Kapitel 9a - Bovaer, mælkens rolle og tilsætningsstoffer i fødevarekæden

1. Appel til forsigtighed i forhold til drøvtyggere og foderadditiver

I lyset af den stigende brug af fodertilsætningsstoffet Bovaer – som reducerer metanudledning fra drøvtyggere – opfordres der til øget forsigtighed. Koen og de store græssere har historisk været centrale i naturens økologi og fødevareforsyning. Mælk og mælkebaserede ekstrakter indgår i en lang række produkter, og er det vanskeligt for borgeren at gennemskue, hvor stor en samlet påvirkning der sker over tid ved langvarigt indtag.

Der opstår samtidig en glidende åbning for andre foderadditiver med tilsvarende formål, men uden at der foreligger langsigtede studier af biologiske eller hormonelle effekter. Derfor bør det sikres, at alle nye tiltag i landbruget – særligt dem, som ændrer på fødevarens sammensætning – sker med en høj grad af dokumentation, uvildig kontrol og åben kommunikation til forbrugeren.

2. Udbredelsen af mælkebaserede ingredienser i fødevareprodukter

Mælk og mælkebaserede ekstrakter indgår i en lang række produkter

– fra dagligvarer til forarbejdede fødevarelækkerier som chokolade, is og færdigretter.

- Mælk, fløde og smør

- Ost og valleprodukter

- Mælkesukker (laktose) som tilsætningsstof

- Kasein og valleprotein i energibarer og kosttilskud

- Mælkeholdige ernæringsprodukter til spædbørn og småbørn
     herunder modermælkserstatning og

     mælkeholdige tilskudsprodukter

- Tilsætninger i færdigretter og bagværk

- Mælkesyrebakterier i fermenterede produkter

- Forarbejdede nydelsesmidler

- Ingredienser i kosmetik og hudplejeprodukter

HANDLER VI I PANIK?

NÅR VI TILLADER AT KEMIKALIER BLIVE SPRØJTET UD I ATMOSFÆREN FOR AT DANNE KUNSTIGE SKYER?

Kapitel 12b – Krav om åbenhed og redegørelse vedr. ukendte klimarelaterede tiltag

I en tid, hvor klimadebatten i stigende grad formes af både nationale og internationale initiativer, opstår der blandt mange borgere bekymring for indgreb, som ikke er offentligt dokumenterede eller demokratisk forankrede. Det gælder især, hvad der omtales som klimatekniske tiltag, herunder atmosfærisk intervention i form af aerosoludledning eller bioengineeringstrategier, der i folkemunde ofte kaldes chemtrails.

Mange af disse begreber er blevet affærdiget som "misinformation", men det ændrer ikke ved, at en voksende andel af befolkningen i flere lande – også i Danmark, Kalaallit Nunaat? og Føroyar – oplever fysiske fænomener og finder dokumentation, der kræver grundig og uafhængig redegørelse.

Derfor bør følgende forhold afdækkes klart og ærligt af relevante myndigheder:

Hvilke typer geo- eller klimaingeniørprojekter er blevet igangsat eller godkendt?

· Hvem forestår projekterne – og under hvilken lovgivning?

· Hvilke stoffer udledes, og i hvilke mængder og geografiske områder?

· Hvordan er den sundhedsmæssige og natur- og miljømæssige risikovurdering foretaget?

· Hvem leverer de anvendte materialer og teknologi?

· Er der gennemført miljømæssige konsekvensvurderinger, fx i forhold til jordbund, vandmiljø og bestøvere?

· Er befolkningen, Folketinget, Inatsisartut og Løgtingið blevet oplyst om indgrebenes karakter og formål?

Der opfordres til en saglig og gennemskuelig dialog, så offentligheden kan få vished for, hvad der foregår i luftrummet over os – herunder om det har et klimaformål, militær karakter, forsknings-baggrund eller kommerciel dimension.

Ligesom løsninger som Bovaer bør være sidste kraftanstrengelse før "point of no return", så bør også atmosfæriske indgreb være sidste trin i klimahandlinger – og kun efter bred politisk og videnskabelig afvejning, med befolkningens klare samtykke.

ER KLIMAPOLITIKKEN KØRT AF SPORET?

Miljø, sundhed og klima – et fælles ansvar

Vi lever i en tid, hvor klima og CO₂-niveauer fylder mere og mere i den offentlige debat. Men midt i dette fokus risikerer vi at overse sammenhængen mellem det miljø, vi skaber omkring os, og vores fysiske og mentale sundhed. Forurening af luft, jord og vand, uigennemsigtige tilsætningsstoffer i fødevarer og et accelererende tempo i den grønne omstilling påvirker os – ikke mindst de unge.

Når klimapolitik reduceres til et spørgsmål om tal og kurver, og fremtiden tegnes i mørke farver, efterlades mange unge i afmagt og frygt. Dette er ikke blot et politisk problem – det er et folkesundhedsproblem. Hvis vi skal skabe bæredygtige løsninger, må vi koble miljø, sundhed og klima sammen – og tage ansvar for helheden.

Det kræver ærlig debat, faglig respekt og en politik, der bygger på forståelse frem for frygt.

Er klimapolitik årsag til at vi har mistet fokus, når der overvejende ses på egne CO₂-mål, mens bredere miljøproblemer som forurening, kemikalier i fødevarer, plastik i havene og biodiversitet overses? En fornuftig klimapolitik bør favne hele miljøindsatsen, – med løsninger, hvor også udviklingslande kan være med. For industrilandene kunne fokus omkring klima udfordringer, overvejende være rettet imod "lavt hængede frugter", hvor disse kan løses med omkostningseffektive tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen markant uden omfattende investeringer. Da ville der ligeledes være økonomisk råderum at hjælpe udviklingslandene med presserende miljøopgaver, der langt overskygger solens stråler. Miljøproblemet er en fælles opgave.